Extraordinaire Eberron Enema

Nyt blod, gammel legende

Efter en grundig revidering af livsmål, indså Kahran at det at blive 20 år stod højt på listen. Han meldte sig herefter defacto ud af gruppen, men tilbød dog at vente uden for templet og holde vagt.

Da slagmarken blev undersøgt, blev relikviet, et spyd der var blevet lovet lizardstammens leder, fundet

Da resten af partyet begav sig mod templet, så de en lille skikkelse i en noget smertefuld positur over indgangen. Det viste sig at være en meget lille warforged, der tilmed stadig stod til at redde. Arkades besluttede at vække ham og Snitch præsenterede sig for gruppen som en familiar af en relativt dygtig troldmand for omtrent 350 år siden. Da han nu ikke længere var i tjeneste, tilbød han at hjælpe med partyets nuværende opgave, hvilket blev accepteret.

Templet var konstrueret i meget store dimensioner og var stort set tomt, bortset fra nogle meget store ovenvinduer og “brønde” lige nedenunder, der dog ikke umiddelbart lod sig åbne. En arbejdsdeling blev vedtaget: Arcades og Ballack skulle levere spyddet tilbage mens Snitch og Valerian ledte efter en indgang til brøndende.

Da spyddet blev afleveret, fandt Ballack ud af, at symbolværdien var betydelig. Stammens leder kunne nu, efter mange generationer, få æresrejsning. Samarbejdet blev glædeligt afbrudt og Arcades og Ballack vendte tilbage til templet.

I mellemtiden var det lykkedes Valerian og Snitch at få åbnet brøndende. begge ledte ind til et aldeles stort skatkammer, med en kæmpe dynge mønter og items. Ovenpå lå et meget stort drageskelet, hvilket medførte at det blev besluttet at vente, til de to andre var kommet vel tilbage. Dagen efter blev skatten gjort op og en skjult dør i skatkammeret fundet.

Døren førte ud i en gang, der fortsatte ned i en rum tid. [Der var lige et mindre intermezzo med div. traps og kampe – ikke så vigtigt for historien] Temperaturen steg og steg og til sidst stod heltene i et stort rum. Igennem rummet spændte en afgrund sig ud, med en flod af flydende magma under en stenbro til den anden side. På den anden side var et alter, samt tre inhuggede alkover i væggen. Ligeledes var der, et stykke derfra, en ganske stor stenkiste. Snitch besluttede sig for at undersøge et Scepter og en amulet i to af alkoverne, mens resten holdt vagt ved kisten. Pludselig sprang en drage/mumie/taber op af kisten og skræmte livet af Snitch. Arcades var dog ikke sådan at ryste og han bad den pænt om at finde et andet sted at spøge. Monstret valgte retræten med hængemule. Efter Snitch igen var faldet ned, kom monstret buldrende mod gruppen endnu engang. Igen forklarede Arcades, at det var en lukket fest. Monstret løb tudbrølende sin vej, mens det råbte noget om, at det “bare var tykke knogler” og “der er aldrig nogen der vil lege med mig”. Overmandet af ensomhed, prøvede den igen at være med og denne gang forbarmede gruppen sig over den og Ballack bød den velkommen med den spidse ende af en pil.
Så blev der ro.

Gruppen lagde sig til at sove i hulen, men midt om natten vågnede Valerian med en frygtelig kløe. Resten af gruppen viste hurtigt ens symptomer og een efter een, manifesterede alle et dragonmark.

Da gruppen igen kom op, var Kahran ingen steder at se. Hans rideøgle var blevet dræbt. En flok nondeskripte lig var at finde i bunkevis. Med Arkades divination, fandt gruppen ud af, at Kahran var blevt kidnappet af en gruppe Emerald Claws fra Lhazar Principalities, et øhav infesteret med pirater og lovløse lejesoldater.

Da gruppen vendte tilbage til Adderport og forsøgte at shanghaie et airship, viste det sig at gruppen var eftersøgt på øen, men Valerians sans for løgnehistorier fik hurtigt reddet gruppen en flok billeter hjem.

I Sharn blev gruppen storslået belønnet af Surkil, der var meget fascineret af de spontant manifesterede dragonmarks. Desværre var den eneste præcedens i den kendte folklore også opstået på øen Q’Barra, hvor gruppen netop havde hentet items til Surkil. Omtrent 200 år tidligere havde en gruppe ledt af Jaehmeist oplevet noget lignende. De var alle forsvundet eller døde inden for et års tid efter manifestationen.

Gruppen vurderede at chancerne for egenhændigt at støve Kahran op var minimale og besluttede at udlicitere opgaven. De ville nu bruge deres energi på at fuinde ud af, hvad der konkret var sket med Jaehmeist og følge….

Comments

DrNick

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.